David bliver konge over Israel(A)
5 Alle Israels stammer(B) kom til David i Hebron og sagde: “Vi er dit eget kød og blod.(C) 2 Tidligere, da Saul var konge over os, var det dig, der ledte Israel på deres felttog.(D) Og Herren sagde(E) til dig: “Du skal være hyrde(F) for mit folk Israel, og du skal blive deres hersker.(G)'”
3 Da alle Israels ældste var kommet til kong David i Hebron, sluttede kongen en pagt(H) med dem i Hebron foran Herren, og de salvede(I) David til konge over Israel.
4 David var tredive år gammel(J), da han blev konge, og han herskede(K) fyrre(L) år. 5 I Hebron herskede han over Juda i syv år og seks måneder,(M) og i Jerusalem herskede han over hele Israel og Juda i treogtredive år.
David erobrer Jerusalem(N)(O)
6 Kongen og hans mænd marcherede mod Jerusalem(P) for at angribe jebusitterne,(Q) som boede der. Jebusitterne sagde til David: “I kommer ikke ind her; selv de blinde og lamme kan afværge jer.” De tænkte: “David kan ikke komme ind her.” 7 Ikke desto mindre erobrede David Zions fæstning(R) – som er Davidsbyen.(S)
8 Den dag havde David sagt: “Den, der besejrer jebusitterne, skal bruge vandskakten(T) for at nå de ‘lamme og blinde'(U), som er Davids fjender.” Derfor siger man: “De ‘blinde og lamme’ skal ikke komme ind i paladset.”
9 David tog derefter bopæl i fæstningen og kaldte den Davidsbyen. Han byggede området omkring den op, fra terrasserne(V) og indad. 10 Og han blev mere og mere mægtig,(W) fordi Herren Gud den Almægtige(X) var med ham.(Y)
11 Nu sendte Hiram(Z), kong af Tyrus, udsendinge til David sammen med cedertræstammer og tømrere og stenhuggere, og de byggede et palads til David. 12 Da vidste David, at Herren havde indsat ham som konge over Israel og havde ophøjet hans kongedømme(AA) for sit folk Israels skyld.
13 Efter at han havde forladt Hebron, tog David sig flere konkubiner og hustruer(AB) i Jerusalem, og der blev født flere sønner og døtre til ham. 14 Følgende er navnene på de børn, som han fik der:(AC) Shammua, Shobab, Nathan,(AD) Salomon, 15 Ibhar, Elishua, Nepheg, Japhia, 16 Elishama, Eliada og Eliphelet.
David besejrer filisterne(AE)
17 Da filisterne hørte, at David var blevet salvet til konge over Israel, drog de op i fuld styrke for at lede efter ham, men David hørte det og gik ned til fæstningen.(AF) 18 Filisterne var nu kommet og havde spredt sig i Refaims dal.(AG) 19 David spurgte derfor(AH) Herren: “Skal jeg gå hen og angribe filisterne? Vil du give dem i min hånd?”
Herren svarede ham: “Gå, for jeg vil helt sikkert give filisterne i din hånd.”
20 Så drog David til Baal Perazim, og der besejrede han dem. Han sagde: “Som vandet bryder frem, er Herren brudt frem mod mine fjender foran mig.” Derfor blev dette sted kaldt Baal Perazim. 21 Filisterne forlod deres afguder der, og David og hans mænd bortførte dem. 21(AJ)
22 Filisterne kom igen op og spredte sig i Refaimdalen. 23 Så spurgte David Herren, og han svarede: “Gå ikke lige op, men kreds rundt bag dem og angrib dem foran poppeltræerne. 24 Så snart I hører lyden(AK) af marcher i toppen af poppeltræerne, skal I skynde jer, for det vil betyde, at Herren er gået ud foran jer for at slå filisternes hær.” 25 Så David gjorde, som Herren havde befalet ham, og han slog filisterne(AM) hele vejen fra Gibeon(AN) til Gezer.(AO)